Statsinstitutioner under ØSC skal gøre brug af RejsUd, mens det er en mulighed for selvejende at gøre brug af aftalen.
RejsUd er en internetbaseret løsning leveret af Basware A/S, der har til formål at lette administrationen af de statslige udgifter til rejser og mindre udlæg. Systemet er et standardsystem, der understøtter refusion og omkostningsføring i henhold til de statslige rejse- og godtgørelsesregler.
Systemet indrapporterer de skattefrie godtgørelser til SKAT, leverer ledelsesrapporteringsdata til ØSLDV, data til omkostningsføring samt refusion af godtgørelser til Navision Stat, modtager kreditkort- og rejsekontodata fra bankerne til brug ved omkostningsføringen og modtager rejsedata fra det statslige rejsebureau.
Berørte institutioner vil indgå i ØkonomiServiceCentret (ØSC).
Moderniseringsstyrelsen kan dog dispensere fra en myndigheds anvendelse af RejsUd.
Du kan læse mere om RejsUd her >>>