For institutioner der driver aktiviteter i udlandet f.eks. ambassader, kan interne og eksterne bilag opbevares i udlandet i hele opbevaringsperioden, mens øvrigt regnskabsmateriale kun kan opbevares i udlandet for indeværende og de foregående tre måneder.
Moderniseringsstyrelsen vil umiddelbart kunne yde dispensation fra bestemmelserne i § 45 for institutioner der har behov for opbevaring af regnskabsmateriale i henholdsvis:
- Finland
- Island
- Norge eller
- Sverige
Ydelsen af en eventuel dispensation forudsætter blot:
- At regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med bestemmelserne i § 44 i regnskabsbekendtgørelsen
- At regnskabsmaterialet til enhver tid kan fremskaffes
- At eventuelle beskrivelser af benyttede systemer mv. og eventuelle nødvendige adgangskoder mv. opbevares i Danmark, således at man til enhver tid er i stand til at skaffe sig adgang til materialet.