Betalingskort er en facilitet i den samlede SKB-aftale. Den enkelte institution kan få kort udstedt til de medarbejdere, som efter en konkret vurdering har behov herfor som led i den enkelte medarbejders arbejdsmæssige opgaver. Det er institutionen selv, som afgør, hvilke medarbejdere der skal have et betalingskort, og hvilken korttype det skal være.
Der er følgende kortmuligheder:
• Debetkort:
- Dankort
- VISA/Dankort (debetkort)
• Kreditkort
- MasterCard Corporate Classic
- Master Card Corporate Gold
- MasterCard Corporate Platinum
- MasterCard Corporate Virtual
- Mastercard Rejsekonto
De enkelte korttyper er beskrevet på Danske Banks særlige SKB/OBS-hjemmeside, mens priser mv. fremgår af Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Institutionens administrator kan bestille kort via Business Online.
Betalingskort kan således anvendes i forbindelse med:
- ”Daglige” mindre indkøbKøb på internettet,
- Øvrige særskilt begrundede mindre indkøb,
- Udgifter under tjenesterejser, der kan godtgøres i henhold til cirkulæret om tjenesterejseaftalen, herunder i begrænset omfang hævning af valuta/kontanter og køb,
- I begrænset omfang private mindre udgifter under tjenesterejser, som har sammenhæng med tjenesterejsen eller ophold herunder, og som medarbejderen selv skal betale i forbindelse med rejseafregningen,
- Tjenestemæssig taxikørsel,
- Benzin o.l. i forbindelse med tjenestekørsel.
Bestemmelsen om anvendelsen af betalingskort er nærmere normeret i § 30 i regnskabsbekendtgørelsen og er uddybet i Finansministeriets cirkulære om anvendelse af betalingskort i staten.
I tilknytning til cirkulæret er udarbejdet en vejledning om anvendelse af betalingskort i staten. Vejledningen indeholder en nærmere uddybning af bestemmelserne i cirkulæret