Likviditetsordningen omfatter statsinstitutioner, der er overgået til omkostningsbaseret regnskab. Ordningen er nærmere beskrevet i Finansministeriets cirkulære om selvstændig likviditet.
Bestemmelserne i cirkulæret er nærmere gennemgået i Vejledning om selvstændig likviditet, hvor der også findes en beskrivelse af konterings- og arbejdsgange i forbindelse med likviditetsordningen.
Formålet med den selvstændige likviditetstildelingen kan overordnet inddeles i tre:
- For det første at tilskynde til en effektiv likviditetsstyring i de statslige virksomheder. Dette søges bl.a. opnået gennem tilskyndelse til en hensigtsmæssig likviditetsadfærd, hvor fx indbetalinger tidsmæssigt fremrykkes, mens udbetalinger tidsmæssigt udskydes.
- For det andet at sikre sammenhængen mellem virksomhedernes bevillinger, og de ind- og udbetalinger, som virksomhederne skal foretage. Med omkostningsbaserede bevillinger er der i det enkelte år ikke nødvendigvis sammenfald mellem bevillingens størrelse og så de betalinger, som virksomheden skal gennemføre. En virksomhed kan derfor finansiere investeringer gennem statslig lånefinansiering.
• For det tredje at synliggøre virksomhedernes kapitalomkostninger gennem ordningens renteomkostninger. Dette gælder både i forbindelse med virksomhedens daglige drift og i forbindelse med kapitalomkostningerne bundet i virksomhedernes anlægsaktiver. Virksomhederne skal derfor tage hensyn til kapitalomkostningerne, når de løbende disponerer.
For hvert likviditetsområde er oprettet tre forskellige konti i Statens KoncernBetalinger:
- En finansieringskonto (FF7) til afregning af almindelige betalinger, herunder løn, husleje mv.
- En uforrentet konto (FF5) til afregning af ændringer i de hensatte forpligtelser, omsætningsaktiverne og de kortfristede gældsforpligtelser herunder reserveret bevilling.
- En konto (FF4) til afregning af investeringsudgifter, herunder afsluttede bygge- og IT-udviklingsaktiviteter.
Til afvikling af af betalingerne er der oprettet diverse transaktionskonti. Det betyder, at alle betalinger til og fra likviditetsområdet foregår via transaktionskonti. Der henvises i øvrigt til Vejledning om selvstændig likviditet.
Uden for ordningen for selvstændig likviditet findes herudover to forskellige konti til afvikling af betalinger – henholdsvis en FF1-konto til statslige institutioner og en FF3-konto til selvejende institutioner.