2.11.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution anvendes, hvor bevillingsformålet søges opnået gennem ydelse af statslige tilskud til driften af selvejende institutioner. Der kan ydes tilskud til mere end én statsfinansieret selvejende institution fra samme hovedkonto, og en statsfinansieret selvejende institution kan modtage tilskud fra flere hovedkonti med forskellige bevillingstyper.
Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution anvendes som udgangspunkt i forbindelse med ydelse af tilskud til selvejende institutioner, der har tilknytning til staten, dog med undtagelse af visse selvejende institutioner, jf. punkt 2.11.2 Ikke omfattet af bevillingstypen.
Budgetvejledningens generelle regler (punkt 2.1 til 2.5) gælder for bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution, med mindre andet fremgår af de specifikke bestemmelser vedr. bevillingstypen nedenfor.
En statsfinansieret selvejende institution er organisatorisk placeret uden for det ministerielle hierarki, og en bestyrelse er ansvarlig for institutionens samlede virke. En statsfinansieret selvejende institutions forhold er reguleret ved lov. Loven fastlægger tillige institutionens status som selvejende institution. Staten hæfter ikke for institutionens dispositioner, og institutionens formue er adskilt fra staten.
Som vilkår for tilskud fra staten er institutionen som helhed undergivet det i loven fastsatte økonomiske og indholdsmæssige tilsyn af det relevante ressortministerium.
2.11.2 Ikke omfattet af bevillingstypen
Visse selvejende institutioner, herunder visse institutioner hvis forhold er reguleret ved lov, modtager tilskud fra bevillinger af typen driftsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling eller anden bevilling. Disse tilskud er omfattet af Budgetvejled-ningens punkt 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner samt disponeringsreglerne for de pågældende bevillingstyper.
2.11.3 Bruttobevilling
Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution er en bruttobevilling. Det vil sige, at udgifter og indtægter bevilges på særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger. På hovedkonti af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution kan kun opføres udgiftsbevillinger. Indtægter i statsfinansierede selvejende institutioner budgetteres ikke på finansloven, jf. punkt 2.11.5.1 Særligt om indtægter.
2.11.4 Ministeriets disponering af bevillingen
Betingelser og vilkår for tilskud ydet af bevillingen fastsættes på de årlige finanslove eller ved lov eller i henhold til lov.
Ministeriets tilskud til en statsfinansieret selvejende institution kan forudbetales i rater, der som udgangspunkt skal være månedlige. Tilskud kan ydes a conto på grundlag af en aktivitetsprognose mv. A conto-betalingerne reguleres senest ved årets afslutning, når den endelige aktivitetsopgørelse foreligger.
Ministeriet kan kræve tilskud tilbagebetalt, fx hvis formålet ikke er opfyldt, eller hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i ministeriets kommende tilskudsudbetalinger til den statsfinansierede selvejende institution.
På hovedkonti af typen statsfinansieret selvejende institution opføres bevillinger, der udmøntes i form af aktivitetsafhængige tilskud (taxametertilskud), resultatafhængige tilskud samt ikke-aktivitetsafhængige tilskud til statsfinansierede selvejende institutioner.
Den aktivitetsafhængige bevilling fastsættes ud fra en i anmærkningerne fastsat takst og en forudsat aktivitet. Ministeren bemyndiges til på forslag til lov om tillægsbevilling at optage mer- og mindreudgifter på hovedkonti omfattet af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution, hvis aktiviteten afviger fra det i anmærkningerne forudsatte.
Ministeriet har ikke adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på en hovedkonto af typen statsfinansieret selvejende institution.
Ministeriet kan ikke afholde lønudgifter af bevillinger af typen statsfinansieret selvejende institution.
2.11.5 Statsfinansierede selvejende institutioners disponering af modtagne tilskud
En statsfinansieret selvejende institution disponerer frit inden for sit formål ved an-vendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét, herunder til produktion af kerneydelser, administration, ledelse, it mv.
En statsfinansieret selvejende institution aflægger regnskab efter omkostningsbasere-de principper og følger statens generelle regnskabsregler.
2.11.5.1 Særligt om indtægter
En statsfinansieret selvejende institutions indtægter fremgår af institutionens budget og regnskab og budgetteres ikke på finansloven.
En statsfinansieret selvejende institution kan modtage tilskud fra staten samt modtage øvrige indtægter, herunder gennemføre aktiviteter efter reglerne i punkt 2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed, punkt 2.6.9 Tilskudsfinansierede aktiviteter og punkt 2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.
2.11.5.2 Videreførsel
En statsfinansieret selvejende institution kan frit videreføre over- eller underskud til anvendelse inden for institutionens formål i følgende regnskabsår. Eventuelle over- eller underskud i forhold til institutionens omkostninger indgår i institutionens egenkapital. Staten hæfter ikke for underskud i en statsfinansieret selvejende institution.
2.11.5.3 Bygningsmæssige forhold
Såfremt en statsfinansieret selvejende institution selv ejer de bygninger, der udgør den fysiske ramme om institutionens opgavevaretagelse, er den forpligtet til at vedligeholde bygningerne på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr mv. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
En statsfinansieret selvejende institution kan indgå huslejekontrakt med en statslig ejendomsvirksomhed, en kommune, en (statsfinansieret) selvejende institution eller en privat udlejer.
Ved indgåelse af huslejekontrakt med en af ovennævnte udlejere, hvor huslejekontrakten indeholder uopsigelighed for lejer, og lejeforpligtelsen opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 60 mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekontrakt forelægges for Finansudvalget.
Indgåelse af lejemål med uopsigelighed på 10 år eller mere og hvor den samlede forpligtelse for en statsfinansieret selvejende institution opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 30 mio.kr. eller derover, samt indgåelse af lejemål hvortil der er knyttet usædvanlige byrdefulde vilkår, kræver Finansudvalgets tilslutning.
2.11.5.4 Bygge- og anlægsprojekter
En statsfinansieret selvejende institution kan iværksætte materielle bygge- og anlægsprojekter, hvis det enkelte projekts totaludgift udgør under 60 mio. kr. Iværksættelse af bygge- og anlægsprojekter med en totaludgift på 60 mio. kr. eller derover forudsætter Finansudvalgets tilslutning.
Såfremt der i forbindelse med investeringer i materielle anlægsaktiver fastsættes en levetid, der afviger fra de af Moderniseringsstyrelsen fastsatte økonomiske levetider, kræver dette Moderniseringsstyrelsens godkendelse forud for iværksættelse af investeringen.
Hvis et bygge- eller anlægsprojekt er iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget, og den samlede totaludgift efter iværksættelsen viser sig at overskride 60 mio. kr., orienteres Finansudvalget.
2.11.5.5 It-projekter
En statsfinansieret selvejende institution kan iværksætte it-projekter, jf. punkt 2.2.18 It-projekter, hvis den samlede budgetterede udgift til anskaffelse og udvikling, inkl. internt ressourceforbrug, udgør under 60 mio. kr.
Iværksættelse af it-projekter, hvor den samlede budgetterede udgift til anskaffelse og udvikling inkl. internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, forudsætter anvendelse af den fællesstatslige it-projektmodel, jf. punkt 2.2.18.1 Fælles projektmodel for alle it-projekter.
Iværksættelse af it-projekter, hvor den samlede budgetterede udgift til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, forudsætter herudover høring i It-projektrådet, jf. proceduren beskrevet i punkt 2.2.18.2 It-projekter med samlede omkostninger over 10 mio. kr, og forelæggelse for Finansudvalget, jf. punkt 2.2.18.3 It-projekter med samlede omkostninger over 60 mio. kr.
Hvis et igangværende it-projekt overskrider grænsen på 60 mio. kr. i løbet af anskaffelses- eller gennemførselsfasen, skal projektet behandles i statens It-projektråd og forelægges Finansudvalget, inden det føres videre.
For it-projekter med samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling på 60 mio. kr. eller derover indsendes hvert halve år, indtil overgangen til drift, en kort status rapport til It-projektrådet. Statusrapporten følger skabelonen i Vejledning om statens It-projektråd som er optaget i ØAV.
Regnskabsmæssig behandling af it-projekter, herunder fastsættelse af afskrivningsperiode, følger statens generelle regler, jf. punkt 2.2.18 It-projekter.
2.11.5.6 Ejendomskøb og -salg
En statsfinansieret selvejende institution er ikke omfattet af punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.
En statsfinansieret selvejende institution skal sælge fast ejendom efter offentligt udbud. Offentligt udbud kan kun undlades, hvor vægtige grunde taler herfor. Alle salg uden offentligt udbud skal godkendes af det pågældende ressortministerium.
I de tilfælde, hvor en ejendom sælges til varetagelse af samme formål hos en statsfinansieret selvejende institution af samme type, kan offentligt udbud undlades uden godkendelse af det pågældende ressortministerium.
Ved salg af fast ejendom fra en statsfinansieret selvejende institution til en anden statsfinansieret selvejende institution eller til en statslig institution skal salget ske til den bogførte værdi. Sker salget til en anden værdi end den bogførte værdi skal salget godkendes af det pågældende ressortministerium.
En statsfinansieret selvejende institutions køb af fast ejendom eller grunde forelæg-ges for Finansudvalget, hvis købssummen udgør 60 mio. kr. eller derover.
2.11.5.7 Selvforsikring
En statsfinansieret selvejende institution er omfattet af statens selvforsikringsprincip, jf. punkt 2.2.17 Selvforsikring.
Statsfinansierede selvejende institutioner kan dog tegne bestyrelsesansvarsforsikring og kurssikringsaftaler i forbindelse med optagelse af realkreditlån.
Statsfinansierede selvejende institutioner kan endvidere tegne ulykkesforsikring for studerende indskrevet på institutionen svarende til ansattes dækning for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
En statsfinansieret selvejende institution skal tegne skadesforsikring for egne bygninger, hvis institutionen er undtaget fra selvforsikringsordningen.