Hvornår kommer din faglighed godt i spil i dit arbejde?
"Jeg er teamleder i et team, hvor projekter og faglig sparring er omdrejningspunktet. Vi har en rådgivende funktion og møder folk, hvor vores faglighed er afgørende".
Hvilke resultater fra dit arbejde er du allermest stolt af?
"I mit team har vi fået gode tilbagemeldinger på vores projekt om effektmålinger. Det er et godt eksempel på, at en god idé kun er en succes, hvis den bliver implementeret og formidlet ordentligt. Desuden har jeg rigtig gode oplevelser som konsulent, fx i forbindelse med Galathea-ekspeditionen".
Hvad glæder du dig mest til, når du kører på arbejde om morgenen for tiden?
"Lige for tiden er det hektisk. Det passer mig fint. Jeg kan godt lide teamlederrollen, fordi jeg både kan bruge min faglighed og prøve kræfter med lederrollen med et reelt ansvar for medarbejdere. Jeg synes, at kundekontakt er vigtigt og sjovt, fordi vi skal vide hvad der foregår blandt kunderne og være på forkant med, hvad der sker".
Hvad laver du, når du ikke arbejder?
"Jeg løber og rejser og håber at genoptage dykning og kajakroning, hvis det kan hænge sammen. Jeg har en familie og små børn, så det fylder meget. Her er Moderniseringsstyrelsen fleksibel omkring den private sfære".
Har du nogle råd til eventuelle nye kolleger, inden de søger job hos os?
”Vær ærlig omkring dig selv. Fremhæv dine særlige kendetegn. Du skal ikke skrive det, som du tror, vi vil høre. Her er plads til alle. Jeg vil også gerne fremhæve, at noget af det der kendetegner ØS, er samarbejde og interne netværk”.