Fase 1: Ressortaftaler
Institutionerne udarbejder ressortaftaler med de institutioner, som hhv. modtager eller afgiver dele af institutionen.
Finansministeriet har ansvaret for fremdriften i denne proces.
Tidsplan for at udarbejde ressortaftalerne er:
- 14. oktober - her skal institutionerne indberette status til Finansministeriets departement
- 21. oktober - her skal institutionerne aflevere afsluttede ressortaftaler til Finansministeriets departement
Fase 2: Teknisk fundament
Moderniseringsstyrelsen indkalder de berørte institutioner til møder, hvor samtlige opgaver vedrørende omlægningerne i den tekniske infrastruktur gennemgås. På møderne aftales det, hvem der gør hvad i denne proces.
Systemer, der berøres i denne proces, er:
Typisk vil Moderniseringsstyrelsen udføre de systemtekniske ændringer. Imens skal institutionen udfylde bestillingsskemaer, som knytter sig til ændringerne, der skal foretages i systemerne.
Fase 3: Administrative fagsystemer
Moderniseringsstyrelsen indkalder de berørte institutioner til møder, hvor samtlige opgaver vedrørende omlægningerne i de administrative fagsystemer gennemgås. Vi aftaler også, hvem der gør hvad i denne fase.
Systemer, der berøres i denne proces, er:
- Navision Stat
- IndFak
- RejsUd
- ØS LDV
- Campus
- HR-løn
- GIS integrationer til fagsystemer
Typisk vil Moderniseringsstyrelsen udføre de systemtekniske ændringer. Imens skal institutionen udfylde bestillingsskemaer, som knytter sig til ændringerne, der skal foretages i systemerne.
Fase 4: Regnskabsmæssige korrektioner
Institutionen har ansvaret for, at der fra 1. januar 2012 bliver posteret i den nye struktur. Indtil da fortsætter de med at postere i den gamle struktur.
Når periode 13 er afsluttet, indposteres åbningsbalancen fra det gamle regnskab over i det nye regnskab.
På tilsvarende vis skal fx anlæg flyttes fra gamle regnskaber til nye regnskaber. Institutioner, der serviceres af Statens Administration, skal gennemføre ovenstående opgave i samarbejde med ØSC.