SLS webservice - data fra lokale systemer til SLS

I tilknytning til SLS, er der etableret en webservice-facilitet, således at det er muligt at overføre data fra lokale systemer til SLS, eksempelvis fra HR-, tidsregistrerings- og personalesystemer.

Løsningen gør det muligt, at optimere og effektivisere arbejdsgange. F.eks. vil det være muligt at integrere systemerne, således at data kun skal indtastes én gang - i det lokale system, hvorefter webservicen foretager opdateringen i SLS.
Løsningen er opdelt på de forskellige forretningsområder i SLS. Se vejledninger til de enkelte områder under Webservicevejledninger.
 
Online indrapportering

Kort om den nye facilitet
Webservicen er opbygget som en såkaldt request-response operation, dvs. et input resulterer i et output. Der anvendes XML i overensstemmelse med OIO-standarden. Hver overførsel af en registrering fra det lokale system til SLS giver umiddelbart et tidstro retursvar tilbage indeholdende resultatet af SLS-behandlingen. Hvis transaktionen ikke kan gennemføres i SLS returneres en kode for at behandlingen er fejlet.

Anvendelse af SLS webservice indebærer, at godkendelsen af transaktionerne ikke længere foregår via inddatalisten i SLS. Det skal ske i det afgivende system eller på anden vis. 
 
Hvordan kommer jeg i gang?
Du skal indgå en aftale med os i Moderniseringsstyrelsen om brug af SLS webservice, før du går i gang. Dette gøres ved at skrive en mail modstlon@modst.dk.

Dette fremgår også af punkt nr. 1 i vejledningsmaterialet "Bilag 1 Checkliste for tilslutning", som du finder under menupunkterne Webservicevejledninger og Tilslutningsvejledninger.

Med hensyn til tilslutning anbefales det at institutionerne sætter sig grundigt ind i hvilke aktiviteter, der skal gennemføres i de tre hovedprocesser: "Hul igennem test", "Funktionalitetstest" og "Produktionsadgang". Til støtte herfor er der udarbejdet "Bilag 1 Checkliste for tilslutning", som beskriver alle aktiviteter, der skal gennemføres. Samt "Procesdiagrammer i forbindelse med tilslutning", som visualiserer rækkefølgen af de enkelte aktiviteter samt om det er institutionen, Moderniseringsstyrelsen eller CSC, der skal gennemføre den.

Herudover finder du i menuen til venstre "Guide for tilslutning til SLS webservice".

Økonomi
Udover udgifter til tilretninger i det lokale system, så skal man betale kr. 30.000 til Moderniseringsstyrelsen for tilslutning. Men der er ingen ekstra udgifter i forbindelse med brug af løsningen.

Tilslutningstest
Når du har tilrettet dit lokale system, skal du gennemføre en tilslutningstest. Hvis du vil garanteres, at testmiljøet er åbent og der kan teste, kan du blive tildelt en 14 dages testperiode efter aftale med Moderniseringsstyrelsen. I denne testperioden vil du kunne få teknisk bistand direkte fra CSC.