SKP samler driften af statens fastnettelefoni i én fælles løsning og erstatter bl.a. det nuværende Centraladministrationens Fælles Telefonisystem - CFT.
SKP er fremtidssikret ved at understøtte IP telefoni, men det er også fremtidssikret ved bla. at give mulighed for at samle alle kommunikationsfunktioner i et innovativt, fleksibelt og brugervenligt system, som giver værdi til den enkelte institutions kommunikationsbehov.
Formål
Statens kommunikationsplatform skal effektivisere statens telefoni. Herudover tilbyder SKP større fleksibilitet, som f.eks. kommer til udtryk i forbindelse med flytninger og rokader mellem myndigheder og i samspillet med lokale IT systemer, såsom Exchange.
Målgruppe
Statens Kommunikationsplatform er reguleret gennem en indkøbsaftale, der omfatter alle statens institutioner - undtagen dem under Forsvars- og Justitsministeriet samt Banedanmark. Det forventes at op mod 40.000 brugere vil overgå til den nye platform indenfor kontraktens forventede løbetid på 4 år.
Indholdet om SKP på oes.dk vil blive udvidet indenfor den nærmeste fremtid.
Indtil da kan du - udover den implementeringsvejledning (pdf), som du kan finde under 'Implementering' i menuen til venstre - læse mere om SKP på denne side dedikeret til Statens KommunikationsPlatform